|
Det hele begyndte for næsten 20 år siden med mine første hunde. Jeg havde flere forskellige racer som Rottweiler-Malinois blanding, Rottweiler og Schæfer inden jeg til sidst fandt frem til ’min’ race, nemlig den der passer til mig, Malinois. Gennem mange år har jeg været tjenestehundefører i det schweiziske forsvar, hvor jeg blandt andet var udsendt som hundefører i Sarajevo, Bosnien. 4 gange har jeg stillet op til Swiss-Open for det schweiziske forsvar, som er verdensmesterskabet for alle tjenestehunde, og 4 gange har jeg deltaget i det schweiziske mesterskab. Jeg har deltaget i et verdensmesterskab 6 gange, 5 gange som hundefører og 1 gang som figurant. Jeg har været med til at træne mange hunde i sportsprogrammerne IPO, Fransk Ring og Mondioring. I dag træner jeg udelukkende Mondioring. Da jeg i 2003 flyttede fra Schweiz til Danmark startede jeg Malinois kennelen ’Pote Malin’, som i dag føres videre af Ina Rasmussen. Jeg har siden jeg flyttede til Danmark været med til at afholde et Mondioring seminar, træne og uddanne tjenestehunde for flere forsvar i ind- og udland. Siden 2008 avler jeg Malinois under mit nye kennelnavn, Green Basilisk. |



